Hvad skal du vælge: briller eller kontaktlinser?

Det kan være svært at vælge mellem briller eller kontaktlinser. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge det ene, det andet eller begge dele, kan du kontakte en optiker og få hjælp. En optiker kan hjælpe dig med at finde den perfekte løsning til dine behov. En optiker kan også hjælpe dig med at finde et par briller, som passer til dine ansigtstræk og din personlige stil. Tøv endelig ikke med at kontakte en optiker – de er der for at hjælpe dig!

Fordele og ulemper ved briller og kontaktlinser

Én af fordelene ved kontaktlinser er, at de giver fri bevægelighed. Derfor er kontaktlinser velegnede til sport, fysisk arbejde og andre aktiviteter. Arbejder du med et håndværk, kan det være en fordel at have kontaktlinser frem for briller. Tilmed kan kontaktlinser bruges i kombination med almindelige solbriller uden styrke. Det betyder, at du kan spare penge på at købe et par solbriller med styrke, hvis du vælger kontaktlinser. Ligeledes kan kontaktlinser bruges under skibriller og cykelbriller. Én af ulemperne ved kontaktlinser er dog, at de kan de kan være generende f.eks. i forbindelse med forkølelse eller allergi, som giver kløe i øjnene. Nogle kan også opleve træthed som følge af at bruge kontaktlinser. Desuden kan kontaktlinser ikke bruges ved alle typer af synsfejl og bygningsfejl. I nogle tilfælde er briller den eneste løsning. Briller kan nemlig, i modsætning til kontaktlinser, korrigere flere synsfejl og bygningsfejl. Tilmed kan briller fungere som et slags ”smykke”, der giver ansigtet karakter og viser den personlige stil. Én af ulemperne ved briller er, at de ikke giver fri bevægelighed som kontaktlinser, men kan være i vejen ved sport, fysisk arbejde og andre aktiviteter. Også i koldt og vådt vejr kan briller give problemer, da de dugger til eller bliver våde. Dermed nedsættes synet, hvilket i værste tilfælde kan føre til ulykker i trafikken. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge briller eller kontaktlinser, er det også en mulighed at vælge begge dele – en mulighed som mange mennesker efterhånden benytter sig af. Nogle mennesker bruger briller til daglig, men skifter til kontaktlinser, når du skal dyrke sport eller til en fest. Andre mennesker veksler mellem kontaktlinser og briller fra dag til dag.

Jette Ida Frederiksen

Relaterede indlæg

Hvilke støjmålinger kan du få?

Spar penge på varmeenergien

Hvad koster en kloakmester i timen?

Hvad er modulbyggeri?